Faciliteter
Hallen
Til skoleåret 08/09 blev vores nye hal klar. 
Hallen er delt op i en række rum, men samlet består den af en håndboldbane, en springafdeling med springgrave, motionsrum, 2 klasselokaler samt badefaciliteter.
Hallen står selvfølgelig til rådighed for vores elever, når der ikke er undervisning eller udlejning. Så det er bare at komme i gang med at udfordre kammeraterne eller lærerne i badminton, bordtennis eller en omgang fodbold.
Se billeder fra byggeriet af hallen her (ca. 4 mb) - Se mere her >>
Springsalen
Springsalen er sammenbygget med vores hal. Her råder vi over to springgrave, en trampolinbane samt to stortramboliner. Springsalen kan selvfølgelig også benyttes i fritiden – dog bruges stortrampolinerne kun, når der er springkyndige lærere til at hjælpe eleverne.

Fitness
Vores fitnesslokale er bygget ind i hallen som en balkon, så man kan se ud over springsalen og hallen. Her holder fitnesslinjen til i deres linjetimer, men rummet kan selvfølgelig bruges i fritiden. Her råder vi over 15 spinningscykler samt diverse maskiner til motion, kondition og styrketræning.
Salen
Levring efterskole råder over endvidere over en lille hal på størrelse med tre badmintonbaner. I daglig tale omtales den som salen. Her er endvidere vores scene til teaterlinjen. Salen bruges i dagligdagen til de bevægelsesfag, hvor der ikke er boldeinvolveret eks. gymnastik, dans, teater osv.
Men det er ikke kun til undervisning salen bliver brugt. Her bliver også holdt fester, lyttet til foredrag, set teaterforestillinger og har du lyst til at udfordre dine kammerater eller lærerne i bordtennis, badminton eller ringo, ja så står det dig frit for at benytte salen, når den er fri.
Boldbane
I forbindelse med skolen, er der 2 fodboldbaner som vi bruger til forskellige udendørsaktiviteter. Det er også her fodboldlinjen holder til i dagligdagen – når der ikke spilles indendørsfodbold om vinteren.
I forbindelse med fodboldbanen låner vi den lokale fodboldklubs klubhus til materialer og elevernes fodboldstøvler
Værksteder
Vi kan på Levring Efterskole tilbyde en række forskellige værksteds-faciliteter.
Træ og metalsløjd
Her er to lokaler, hvor håndværkslinjen holder til. I metalsløjd er der mulighed for smedning, CO2 svejsning, lysbuesvejsning og pladeudstyr. Endviderer er der et lokale med metalstik og borde til bearbejdning af div. jern. I træsløjd har vi 3 drejebænke, tykkelseshøvl og rundsav. Ved siden heraf har vi et lokale med høvlebænke, små maskiner til træforarbejdning samt alle former for håndværktøj til træbearbejdning.
Motor
I motor holder hånværkslinjen også til. Her er rummet, hvor du har mulihed for div. reparation af cykler og knallerter
Tekstil
Tekstillokalet er et af de rum, som kunsthåndværkslinjen holder til i. Her har vi har et dejligt lokale med overlockere, mange symaskiner og gode klippeborde. I lokalet foregår vores smykkeproduktion også. Her kan der fremstilles utallige og meget spændende og selvdesignede smykker.
Glasværstedet
Et værksted med arbejdsborde hvor der fremstilles utallige og meget spændende glasprodukter. I dette værksted holder kunsthåndværkslinjen selvfølgelig også til.
Skolekøkken
I det vi kalder skolekøkkenet er der alt der skal være for at fremstille god og fornuftig mad. Lokalet bruges en del til valghold, men bestemt også til vores fintnesslinje, når der skal fremstilles ernæringsrigtig mad i praksis.
Musik
Musiklokalet er indrettet med et bredt udvalg af instrumenter, forstærkere, sanganlæg m.m. til brug i musikundervisningen.
I fritiden kan musikeleverne frit benytte lokalet og instrumenterne. 
I 2009 tog vi 2 helt nye musiklokaler i brug. To musiklokaler der bl.a. giver mulighed for at optage musiklinjen numre digitalt. Musiklokalet ligger endvidere i op af teaterlinjens lokaler, så de to linjer kan udnytte effekten af at være lige i nærheden af hinanden.
Friluftsliv
Vi har et depot med små og store telte, buer, trangia køkkener, fiskeudstyr osv. som kun venter på at blive brugt.
Bålplads
Et område hvor man i undervisningssituationer og i fritiden kan lave bål og bålmad. Et hyggested.
Klatretræ
Her kan vi klatre højt op og rapelle ned, selvfølgelig med sikkerheden i orden.
IT og Internet
Her på Levring Efterskole har vi selvfølgelig trådløst netværk på hele skolen, og dermed har man mulighed for at gå på Internetet på værelset. Vi anbefaler derfor, at man har en bærbar computer med, da man så også kan bruge den i undervisningen.
Vi har også udstyret 5 af vores klasselokaler med Interaktive tavler, som bruges i den daglige undervisning. De steder, hvor vi endnu ikke har Interaktive tavler, har vi selvfølgelig mulighed for at sætte mobile projektorer op.
Endelig oprettes alle elever og forældre også på SkoleIntra – henholdsvis elev- og forældreintra. Det er vores platform for aflevering af de elektroniske lektier for eleverne og kommunikation med forældrene.





Skolen