Undervisning
Der stilles store krav til ungdommen i dag, og vi vil gerne være med til at dygtiggøre de unge – hver på sit felt – og uddybe de færdigheder og den udvikling, der er påbegyndt i hjem og skole. Vi vil styrke individualiteten og fællesskabet.
Et ophold på Levring Efterskole har en kursuslængde på 42 uger.
Vi tilbyder undervisning på det niveau, der svarer til folkeskolen 9. og 10. klassetrin. Vi tilbyder ikke specialundervisning, men hver aften i stilletimen er der mulighed for at få lektiehjælp af en lærer.
I foråret tilbyder vi selvfølgelig at man kan gå til prøve i fagene. Vi følger folkeskoleloven, hvilket betyder, at der er fag, som er i udtræk.
Endvidere er der en række praktiske elementer omkring folkeskolens prøver. Det sørger vi selvfølgelig for at informere eleverne om. De enkelte regler kan læses på skolestyrelsens hjemmeside (www.skolestyrrelsen.dk). Her findes information om de regler, der er i forbindelse med prøveafholdelsen.
IT og Internet
Her på Levring Efterskole har vi selvfølgelig trådløst netværk på skolen, og dermed har man mulighed for at gå på Internetet på værelset. Vi anbefaler derfor, at man har en bærbar computer med, da man så også kan bruge den i undervisningen.
Vi har også udstyret mange af vores klasselokaler med Interaktive tavler, som bruges i den daglige undervisning. Det steder, hvor vi endnu ikke har Interaktive tavler, har vi selvfølgelig mulighed for at sætte mobile projektorer op.
Endelig oprettes alle forældre også på SkoleIntra – forældreintra. Det er vores platform den elektroniske kommunikation med forældrene.
Levring Efterskole har 2 skolevejledere der hjælper dig med at vælge din kommende uddannelse og finde et praktiksted (for 9. klasse) samt koordinering af brobygningsforløbet for 10. klasserne.
I løbet af skoleåret gennemføres 2 samtaler, hvor din videre uddannelse er i centrum.
Når du har behov for at tale med din skolevejleder, står skolevejlederen til rådighed.
Endvidere vil du i årets løb blive orienteret om de forskellige ungdomsuddannelser.
Alt i alt hjæper vi dig med at komme godt videre i uddannelsessystemet.
Obligatoriske fag
Vi følger folkeskolens læseplaner på alle trin, og sørger dermed for at man i 9. klasse kan gå til folkeskolens afgangsprøve. I 10. klasse kan man vælge, om det er folkeskolens afgangsprøve eller 10. klassesprøve, man ønsker at tage. Undervisningen gennem året foregår dog efter målene for 10. kl. niveau (FS10)
I 9. klasse er følgende fag obligatoriske:
Dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, geografi, biologi, samfundsfag, kristendom og historie. Tysk kan vælges kan tilvælges – hvilket vil opfordrer til.
I 10. klasse er følgende fag obligatoriske:
Dansk, matematik, engelsk, tysk/"Verden omkring os"(et fag, hvor vi ser lidt over over vores normale horisont). Tysk og fysik/kemi kan tilvælges – hvilket vi opfordrer til. Hvis tysk ikke tilvælges får man automatisk faget "Verden omkring os".
Fortælletime
Alle skolens elever har fortælletime. Fortælletimen indeholder sang, fortælling, diskussion, højtlæsning og meget andet.
Eleverne vil blive draget ind i fortællingen og flere vil opleve at skulle fortælle for kammeraterne.
Emnerne kan være historie, religion, nordisk mytologi, regler på skolen og i samfundet, nyheder, aktuelle emner og meget andet.
Sang
Samværet og glæden ved at synge er i fokus. Vi bruger tid på at lære nye sange, som vi bl.a. skal synge til morgensang.
Engang imellem deler vi os i hold og synger en kanon eller to. Sang har i kraft af vores værdigrundlag, en central placering på skolen.
Blokfag
I starten af skoleåret skal eleverne vælge blokfag, hvilket gøres flere gange om året. Blokfag er fag, som giver mulighed for at opleve andre faglige og praktiskmusiske områder end det, man har på sin linje eller i de boglige timer. Målet med blokfag er at give eleverne oplevelser, tanker og inspiration til andre aspekter i hverdagen og livet end de ellers ville have fået. Antallet/muligheden for blokfag vil varriere fra elev til elev - alt efter hvilke timer, man ellers har.





Din hverdag