Musik
At blive en bedre musiker/sanger kræver, at du øver dig ud over timerne og vi forventer, at du igennem hele skoleåret vil arbejde med at videreudvikle dig på dit instrument
Undervisningens formål
At udvikle den enkelte elevs praktiske evner indenfor musikken
At udvikle kendskabet til musikteori (gymnasiets c-niveau)
At gøre den enkelte musiker/sanger bevidst om sit udtryk
At lære at samarbejde mod et fælles mål og altid gå efter det bedst mulige
Linjens indhold
At spille sammen og spille for andre er en vigtig del af skolens linjefagsundervisning i musik.
Spiller du et instrument, vil du få god mulighed for at udvikle dine færdigheder gennem dette sammenspil. Hvis stemmen er dit instrument, vil du få mulighed for at udvikle dig både som korsanger og solist.
Parallelt med arbejdet omkring numrene undervises i musikteori svarende til gymnasiets c-niveau.
Musiklinjens elever optræder i årets løb ved forskellige arrangementer både på og udenfor skolen.
Vi spiller og indspiller vores egne (og andres) sange
Vi arbejder sammen med teaterlinjen om opsætning af forskellige forestillinger, shows, musicals og teaterkoncerter.
Fællestimer mellem musik- og teaterlinjen
Vi har fællestimer med stemme- og rytmetræning/dans, dramalege og sang, men specialiserer os derudover enten indenfor musik eller teater
Vi tager i årets løb på fælles ekskurtioner, teater- og koncertture.
Forventninger
Vælger du musiklinjen forventer vi, at du har et vist kendskab til dit instrument inden skolestart, hvad enten du er sanger eller instrumentalist, og at du vil arbejde seriøst på at dygtiggøre dig.
Vælger du musiklinjen, så skal du være forberedt på, at du vil få en del opgaver, som du skal arbejde med i din fritid. Det kan være arbejdet med at aflytte sange, øve skalaer, rytmer, akkorder med mere.





Linjefag